Industrialiseringsfonden for udviklingslandene

Industrialiseringsfonden for udviklingslandene (IFU) har til formål at fremme erhvervsudviklingen i udviklingslandene gennem investeringer i landene sammen med danske virksomheder.

IFU foretrækker primært at deltage i joint ventures med ansvarlig kapital, men kan også deltage i projekter helt eller delvist i form af lån eller garantier. Lånets størrelse vil afhænge af IFU´s deltagelse i aktiekapitalen, da IFU's totale engagement i et projekt aldrig kan overstige 25 % af hele investeringen. Lånet løber normalt 7-8 år, hvoraf 3-4 år kan gøres afdragsfrie.

Fonden kan desuden deltage i projektselskabernes bestyrelse med erfarne medarbejdere, der har lokalkendskab.
IFU investerede i 2005 i 26 nye og i 14 igangværende projekter med i alt 364 mio. DKK.

Hvilke lande er omfattet af IFU?
IFU kan investere i lande, der er på OECD´s liste over udviklingslande, og som har et BNI på under USD 2.604 (2006). Undtaget fra dette er Sydafrika. Se listen over udviklingslande til venstre på siden.  

Yderligere information
For yderligere information og rådgivning kontakt projektleder Thomas C. Andersen på tlf. 9626 1133 eller tca@eu-center.dk eller læs mere på www.ifu.dk

 
   
   
KorsgaardWeb / Designwerk