Tilskud til patenter

IP intropakken giver virksomheder mulighed for tilskud på op til 10.000 kr. på en patent forundersøgelse samt gratis rådgivning om, hvordan du får størst udbytte af dit patent.

Et patent, varemærke eller et design kan være en væsentlig brik i din virksomheds puslespil om mulighederne på markedet nu og i fremtiden. IP intropakken gør de første skridt til at opnå et patent eller beskytte dit varemærke og design både nemmere og billigere.

IP intropakkens indhold
Inden din virksomhed lancerer et nyt logo, varemærke, design eller produkt/opfindelse kan det være en god idé at undersøge, om det kan med allerede eksisterende logoer, design eller produkter /opfindelser. IP intropakken giver tilskud til denne forundersøgelse, der kan foretages af enten et privat patentbureau, eller af Patent- og Varemærkestyrelsen. 
IP intropakken giver desuden en times gratis rådgivning hos et privat patentbureau om, hvordan din virksomhed får størst udbytte af dit patent, varemærke eller design. IP Intropakken giver endelig gratis vejledning om beskyttelse af dit patent, varemærke eller design i det regionale Væktshus.

Kort vej til tilskud
IP intropakken giver et tilskud på max. 50 % af prisen på en forundersøgelse dog maksimalt 10.000 kr. For at opnå tilskuddet skal du udarbejde en rekvisition i samarbejde med det regionale Væksthus.
Du kan læse mere i brochuren, som kan downloades til venstre på denne side. Her finder du også kontaktoplysninger på de regionale Væksthuse, som kan hjælpe din virksomhed videre med tilskud til patenter. Du kan også finde de regionale Væksthuse på www.startvaekst.dk

 
   
   
KorsgaardWeb / Designwerk