SOLVIT

Problemer med myndighederne eller lovgivningen i et andet EU-land?Se her, hvordan du kan hente hjælp hos SOLVIT.

Hvad er SOLVIT?
SOLVIT er en juridisk rådgivende institution der i Danmark hører under Erhvervs – og Byggestyrelsen. Der findes et SOLVIT center i alle EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein. SOLVIT er en on-line portal, hvor både borgere og virksomheder kan få hjælp til løsning af problemer med myndighederne i et andet EU-land. SOLVIT vil forsøge at finde en løsning på problemet inden for 10 uger, derudover er SOLVIT gratis at benytte.

SOLVIT behandler i princippet alle grænseoverskridende tvister vedrørende ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen mellem en borger eller en virksomhed på den ene side og en national offentlig myndighed på den anden side. SOLVIT løser problemerne uden retslig indblanden.

Hvilke type problemer kan SOLVIT løse?
Et problem kan f.eks. være at du som borger ikke kan få dit eksamensbevis eller dine erhvervsmæssige kvalifikationer godkendt, at du har problemer med din stemmeret, arbejdsmarkedet eller social sikring. Som virksomhed kan problemer f.eks. bestå i markedsadgang for varer, offentlige kontrakter eller skatter og afgifter.

Når et problem indgives til SOLVIT undersøger kontoret om sagen kan fortsætte. Hvis det er tilfældet ligges sagen ind i en database, hvor SOLVIT centret i det land problemet er opstået skal erklære sig rede til at løse problemet. Når de har gjort det har de 10 uger til at finde en løsning. Bliver der fundet en løsning får borgeren eller virksomheden af vide hvordan de kan få mest gavn af den foreslåede løsning.

Se mere omkring SOLVIT her.

Kontakt til det danske SOLVIT center kan findes her.

 
   
   
KorsgaardWeb / Designwerk