Servicedirektivet

EU's konkurrence- og erhvervsministre blev i maj 2006 enige om, hvordan de synes servicedirektivet skal se ud. Et forslag, der efter Parlamentets og ministrenes behandling, ligger meget langt  fra det, som Europa-Kommissionen oprindeligt foreslog for godt to år siden, men som nu i substansen svarer nøje til Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse ,og det ændrede forslag som Kommissionens fremlagde i april 2006.

Formålet med forslaget er at forbedre grundlaget for økonomisk vækst og beskæftigelse i EU: 1) At nå frem til et ægte indre marked for tjenesteydelser ved at fjerne lovgivningsmæssige og administrative hindringer for udviklingen af servicevirksomhed, 2) At styrke forbrugernes rettigheder som brugere af tjenesteydelser og
3) At fastlægge retligt bindende forpligtelser til et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne.

Efter Ministerrådets behandling af direktivforslaget, vil det endnu en gang blive sendt til behandling i Europa-Parlamentet, men man forventer ikke, at der vil blive flyttet mange kommaer, og det forventes således, at servicedirektivet kan være endeligt vedtaget ved året slutning.  Reglerne forventes dog først at træde i kraft i 2009. 

Anvendelsesområde og tjenesteydelser, der ikke er omfattet

Ministerrådet besluttede at foretage en mindre ændring i Kommissionens ændrede forslag for at præcisere det nøjagtige anvendelsesområde og hvilke tjenesteydelser, der ikke er omfattet af direktivet, herunder sociale tjenesteydelser og sundhedsydelser. Således præciseres det i tråd med Europa-Parlamentets udtalelse, at direktivet hverken berører medlemsstaternes arbejdsretlige regler eller lovgivning om social sikring, som de anvender i henhold til national ret og under overholdelse af fællesskabsretten.
Teksten faslægger også forholdet mellem dette direktiv og medlemsstaternes strafferet samt andre fællesskabsretsakter. Direktivet finder således ikke anvendelse på skatte- og afgiftsområdet.


De tjenesteydelser, der er omfattet af direktivet, vedrører en lang række former for virksomhed, herunder:

• Forretningsservice (ledelsesrådgivning, certificering og prøvning, reklame, rekrutteringstjenester mm.)

• Ydelser til virksomheder og forbrugere (bl.a. juridisk og skattemæssig rådgivning, tjenester i forbindelse med fast ejendom eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder,handel og distribution, tilrettelæggelse af messer og udstillinger, biludlejning og rejsebureauer)

• Forbrugertjenester (f.eks. turisttjenester, herunder turistguider, fritidstjenester, sportscentre og forlystelsesparker).

Teksten indeholder også en liste over tjenesteydelser, som direktivet ikke finder anvendelse på. Det drejer sig om:

• Ikke-økonomiske forsyningspligtydelser

• Finansielle tjenesteydelser

• Elektroniske kommunikationstjenester og -netværk og tilhørende faciliteter og tjenesteydelser

• Transporttjenester og transportrelaterede tjenester, herunder havnetjenester, der  falder ind under EF-traktatens afsnit V

• Vikarbureauers tjenesteydelser

• Sundhedsydelser

• Audiovisuelle tjenesteydelser som defineret i kompromisteksten samt radiospredning

• Spil, som indebærer, at der gøres indsats med penge i hasardspil, herunder lotteri, kasinospil og væddemål

• Sociale tjenesteydelser som defineret i kompromisteksten

• Ministerrådet vedtog endvidere at ændre Kommissionens ændrede forslag og udelukke tjenesteydelser, der leveres af officielt udnævnte notarer og fogeder.

Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er som sådan omfattet af direktivet. Dog er tjenesteydelser af almen økonomisk interesse udelukket fra bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser, hvorimod de er omfattet af bestemmelserne om etableringsfrihed.

Det står medlemsstaterne frit for at tilrettelægge og finansiere dem i overensstemmelse med fællesskabsretten, navnlig reglerne om statsstøtte.

Etableringsfrihed i andre medlemsstater

Bestemmelserne om etableringsfrihed er målrettet mod administrativ forenkling med henblik på at lette adgangen til servicevirksomhed. Disse bestemmelser omhandler bl.a. kvikskranker, ret til information, elektroniske procedurer og regulering af tilladelsesordninger.

Teksten indeholder bl.a. bestemmelser om evaluering af visse ikke-diskriminerende nationale krav, som mærk-bart kan indskrænke eller ligefrem hindre adgangen til at optage eller udøve servicevirksomhed i henhold til etableringsfriheden. Denne evaluering er kun møntet på at undersøge, om disse krav er forenelige med de kriterier, Domstolen allerede har fastsat for etableringsfriheden. Samtidig berører den gensidige evaluering i henhold til direktivet ikke medlemsstaternes frihed til i deres lovgivning at fastsætte et højt niveau for beskyttelse af almene hensyn, navnlig hvad angår mål på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område.

• Fri udveksling af tjenesteydelse

Hvis den erhvervsdrivende ikke er etableret i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres, er virksomheden omfattet af den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Dog skal dog i den forbindelse nævnes, at Kommissionens ændrede forslag i lighed med Europa-Parlamentets udtalelse ikke indbefatter det såkaldte hjemlandsprincip, hvorefter en tjenesteyder kun er omfattet af loven i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret.

Den fri udveksling af tjenesteydelser forhindrer ikke den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres, i at pålægge særlige krav i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling, nødvendighed og proportionalitet af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed eller beskyttelsen af den offentlige sundhed eller miljøet. Der er heller intet til hinder for, at den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med fællesskabsretten anvender sine bestemmelser vedrørende ansættelsesvilkår, herunder bestemmelser, som er fastsat i kollektive aftaler.

For at tage hensyn til en lang række delegationers betænkeligheder besluttede Ministerrådet at indsætte en ny bestemmelse om en overvågningsproces, der giver de øvrige medlemsstater og erhvervsdrivende mulighed for at få kendskab til de nationale krav, der pålægges tjenesteydere. Sådanne krav skal opfylde kriteriet om ikke-forskelsbehandling, nødvendighed og proportionalitet og skal være begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller miljøbeskyttelse.

• Administrativt samarbejde

Ministerrådet vedtog regler om samarbejde mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal yde hinanden bistand og bestræbe sig på at samarbejde effektivt for at sikre tilsynet med tjenesteyderne og deres ydelser.

Anmodninger om oplysninger og anmodninger om at udføre kontroller, inspektioner og undersøgelser skal være behørigt begrundet, navnlig med angivelse af årsagen til anmodningen. De udvekslede oplysninger må kun anvendes i forbindelse med den sag, der ligger til grund for anmodningen.

 Revisionsklausul

Senest fem år efter datoen for ikrafttrædelsen af direktivet skal Kommissionen udarbejde og fremlægge en rapport om anvendelsen af direktivet for Europa-Parlamentet og Ministerrådet.  Herefter skal der fremlægges en rapport hvert tredje år.
Rapporten skal navnlig omhandle anvendelsen af artikel 16 om fri udveksling af tjenesteydelser. Den skal også behandle behovet for supplerende foranstaltninger vedrørende områder, der er udelukket fra direktivets anvendelsesområde, og eventuelt ledsages af forslag om ændringer af direktivet med henblik på virkeliggørelse af det indre marked for tjenesteydelser.

Kilde: Pressemeddelelse fra Rådet 9926/06 (Presse 160) af 29. maj 2006

For yderligere oplysninger.
Kontakt  Karsten H. Gravesen, tlf: 9626 1132, e-mail: kg@eu-center.dk

Læs også: Europa- Kommissionens forslag den 4. april 2006 

 
   
   
KorsgaardWeb / Designwerk