FP7 for små virksomheder

EU's rammeprogram for små og mellemstore virksomheder
EU's største tilskudsprogram med fokus på forskning og udvikling, det såkaldte rammeprogram, indeholder særlige muligheder målrettet små og mellemstore virksomheder. Der forventes indkaldelse af ansøgninger i det tidlige efter 2010, med deadline i december. Interesserede bør dog starte forberedelserne allerede nu.

Boost din virksomheds muligheder via iFacilitator
Projektet iFacilitator hjælper midtjyske virksomheder til deltagelse i EU's støtteprogrammer til forskning og innovation. iFacilitator har på under et år skaffet mere end 49 millioner støttekroner og projektet fortsætter. Via iFacilitator tilbydes virksomheder en målrettet rådgivning om finansiering og internationalt innovationssamarbejde. Virksomheden får hjælp i sine bestræbelser på at opnå medfinansiering til sin projektide, bl.a. gennem vurdering af teknologihøjde, valg af program, indkredsning af mulige partnere og adgang til konkrete redskaber til at udarbejde en ansøgning om finansiering.
Ønsker du en vurdering af om din projektide er bæredygtig i forhold til at opnå støtte fra EU programmerne, så kontakt EU Center, Thomas C. Andersen på tlf. 9626 1115 eller på tca@eu-center.dk  for et uforpligtende møde sammen med eksterne eksperter fra konsulentvirksomheden Innovayt.

FP7 for små virksomheder
Alle dele af EU's 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling er som udgangspunkt åbent for deltagelse af alle virksomheder, herunder også små og mellemstore virksomheder. Dog kan programmet virke overvældende på netop gruppen af små og mellemstore virksomheder som ikke altid har egne forsknings o/eller udviklingsaktiviteter.
Af samme årsag har man i rammeprogrammet valgt at lave et særligt program målrettet små og mellemstore virksomheder. Programmet består af to dele som er direkte målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV):

1. For grupper af virksomheder
En mindre gruppe (mindst tre virksomheder) af SMV som har en fælles eller komplementær teknologisk udfordring kan få støtte til at få løst denne udfordring via inddragelse af universiteter eller andre forskningsinstitutioner (mindst to uafhængige aktører). De deltagende små og mellemstore virksomheder outsourcer med andre ord en konkret forsknings og/eller udviklingsopgave til de deltagende forskningsinstitutioner. Støtten fra EU går til at betale disse forskningsinstitutioners arbejde. Til gengæld er det de deltagende virksomheder der opnår rettighederne til resultatet af forskningsinstitutionernes arbejde i projektet.
Der er ingen begrænsninger i hvilket forskningsemne der kan være i fokus i et projekt.

2. For brancheorganisationer
Brancheorganisationer for små og mellemstore virksomheder har også mulighed for at outsource en teknologisk udfordring til forskningsinstitutioner. Udfordringen skal være fælles for et stort antal virksomheder og projektet skal inddrage mindst tre brancheorganisationer fra tre forskellige lande. Et projekt skal inddrage mindst to forskningsinstitutioner samt et mindre antal (2-5) virksomheder, der kan deltage i test af projektets resultater.
Ligesom i ovenstående går støtten fra EU går til at betale forskningsinstitutionernes arbejde. Til gengæld er det de deltagende brancheorganisationer der opnår rettighederne til resultatet af forskningsinstitutionernes arbejde i projektet. Der er heller ikke her nogen begrænsninger i hvilket forskningsemne der kan være i fokus i et projekt. Projekter kan f.eks. (også) have fokus på udvikling af løsninger der gør virksomhederne i stand til at leve op til europæiske normer og standarder indenfor energi, miljø, sundhed og sikkerhed.

Yderligere information
Information på dansk om rammeprogrammet for små og mellemstore virksomheder kan findes her. 

EU's officielle webside med information om rammeprogrammet for små og mellemstore virksomheder kan findes her.

Ønsker du yderligere information om EU's 7. rammeprogram, så kontakt Thomas C. Andersen på tlf. 9626 1133 eller tca@eu-center.dk

 
   
   
KorsgaardWeb / Designwerk